Om René Oehlenschlæger

René Oehlenschlæger hjælper virksomheder og organisationer med at opnå gavnlige effekter af den positive psykologi. Det gør han gennem foredrag, ledelsesrådgivning og længere forløb for udvalgte kunder.

Som foredragsholder formidler han den nyeste viden inden for positiv psykologi til virksomheder og deres medarbejdere. Han står sikkert på den store scene og formår at gøre videnskaben brugbar for alle lyttere. Han er jordnær og formidler redskaber og øvelser, som er let forståelige og kan bruges af alle.

René er oprindeligt uddannet kemiker fra Københavns Universitet. Han har arbejdet 17 år i pharma- og biotekbranchen, hvor han også har haft stillingen som produktionschef i 6 år. Som produktionschef blev han tiltagende interesseret i medarbejdernes trivsel og performance, og i 2010 stiftede han for første gang bekendtskab med den positive psykologi.

Feltet fangede straks Renés naturvidenskabelige hoved, der - modsat den dominerende selvhjælpsbølge - netop tager afsæt i forskning og evidens. René kan godt lide at arbejde med mennesker og er samtidig skolet i at se de logiske sammenhænge, og med den positive psykologi får han begge dele, og det vækker en faglig passion hos ham. Derfor indgik han også som partner i virksomheden O2  tilbage i 2011, da O2 netop arbejder med at få medarbejdere og ledere til at bruge deres styrker og hermed få bedre trivsel, performance og engagement.

Siden har han studeret den positive psykologi ved israelsk-amerikanske Tal Ben-Shahar, som er en af verdens mest anerkendte personer inden for dette forskningsfelt. Tal Ben-Shahar har tidligere undervist på Harvard University, hvor han med den positive psykologi som omdrejningspunkt skabte det mest populære kursus på USA’s ældste og fornemmeste læreanstalt.

På baggrund af sine mange års erfaring fra erhvervslivet som både organisk kemiker, ansat og leder kender René Oehlenschlæger også nogle af de problemer, som I møder på arbejdspladsen. Derfor har han en oprigtig fornemmelse af, hvad I som organisation har brug for at høre.

I 2018 udgav René Oehlenschlæger i samarbejde med journalisten Mikael Kamber bogen "Stærkere", der med afsæt i den positive psykologi motiverer læseren til at fokusere på sine styrker, fremfor sine svagheder. Sammen har de skrevet en bog, som på bedste vis formår at formidle viden og erfaring i et letforståeligt sprog.

René holder 6 forskellige foredrag og temadage:

  • Kom i godt humør, med vilje!
  • Værdifulde arbejdsfællesskaber starter hos dig selv
  • Dyrk dine styrker, mest!
  • Styrkebaseret ledelse - fremtidens ledelse af mennesker
  • Positiv ledelse i praksis 
  • Anvendt positiv psykologi på arbejdet og i organisationer - Positiv psykologi 2.0 
     

René Oehlenschlæger har siden 2011 motiveret talrige virksomheder ved foredrag og temadage. Skal I være de næste til at blive klogere på jer selv og jeres kolleger?

Det bliver med garanti ikke kedeligt!

 

Kontakt René Oehlenschlæger

Har du spørgsmål, eller ønsker du at booke René Oehlenschlæger? Så udfyld formularen nedenfor, og du vil blive kontaktet hurtigst muligt.